Meget smertefuldt og kan medføre bevidstløshed, samt efterlade indre skader i mave-tarmregionen.
Det er den retorik, en ekstrem venstrefløjs-Blog er oprettet på og har navn efter.
Som sædvanligt kan venstrefløjsfacisterne kun klare sig med voldelige tendenser, i debat såvel som i handlinger. Se bare til de "utilpassede unge" autonome, der benytter sig af stenkast, barrikader, påsatte brande, rudeknusning, indbrud, plyndring og hærværk, ødelæggelse af sagesløses biler, m.m.
Bare fordi de ikke kan få lov til at beholde et hus de oprindeligt har tyvstjålet.
Og de søger så hjælp hos vennerne på Christiania, dette byområde, der selv oprindeligt blev tyvstjålet.
Disse unge KRÆVER et andet ungdomshus, hvor de kan smadre interiøret, spille musik langt over den skadelige decibelgrænse, og tilsvine nabobygningerne med deres politiske grafitti.
Og selvfølgelig GRATIS!
Ellers vil de ikke stoppe emd deres vold og hærværk!
Jamen det er sandelig en mavepuster til det lovlydige samfund, hvor man er vant til at rette sig efter loven og domstolene.
Men hvad, disse voldspsykopater fra enhedslistens yderkant, med fuld støtte fra hele det politiske spekter fra radikale og videre mod venstre har jo en god advokat i en vis hr. Foldschak der kan hjælpe dem med deres kamp mod lov og orden.
Venstreekstremisterne har en blog på nettet : Mavepusteren (jeg linker ikke. Den tjeneste vil jeg ikke gøre denne verbale menings-losseplads).
Tænk, dér skal Blog-masteren sandelig ind og interwiewes med tilhørende kaffe på selve P1 på selveste DR, Danmarks svar på Politbureau i Sovjet!
Og der skal han berette om hvor onde og voldsopfordrende, højrefløjens Blogs er, specielt Uriasposten!
Dette er opfanget af en skribent på netop Uriasposten:
Har I hørt “kaffeklubben” ?.. har netop lyttet med på noget af det.. hæ hæ hæ du
får dælme travlt ved tasterne Kim.. Jeg kan ikke komme på en mere venstredrejet
udsendelse fra DR og det siger ikke så lidt.
På et tidspunkt skal “Allan” hulke noget om en “ekstremt højre orienteret blog hvor folk opfordrer til vold..” og da han i sin iver snubler over ordene kan “Røde Irene” så heldigvis fuldføre sætningen med “uriasposten”. På det tidspunkt er ingen blogs blevet nævnt ved navn så at hun nævner dette herlige sted er bare dokumentation for at det er hende der udnævner det som hørende til det “ekstreme højre”
Puha de er
vrede inde på Dhimmis Radio - de er simpelthen blevet ramt så hårdt på det
sidste og det værste er at de kan konstatere at de ikke længere kan styre
information som før i tiden. Deres magt er ved at glide dem af hænde og de er
rasende.
Nå, men her er nogle mavepustere til den mavepustende venstrefløj, ikke fra mig, men fra dem selv, nemlig nogle af deres koryfæer og deres voldsregimer, som den mavepustende venstrefløj tilbeder med store våde dådyrøjne og oprakte knytnæver under de blodrøde faner:
Alle oplysninger er fra wikipedia)
MAVEPUSTER JOSEF STALIN
I 1894 begyndte Stalin på et præsteseminarium, og det var her, Stalin i 1894 først stiftede bekendtskab med den marxistiske tankegang. Han blev politisk aktiv i 1898 og meldte sig ind i det socialdemokratiske parti for så at fungere som agitator i Kaukasus.
I 1899 blev Stalin smidt ud fra præsteseminariet på grund af sin politiske virksomhed, og i 1902 blev han arresteret og forvist til Sibirien, men det lykkedes ham at flygte og vende tilbage til Kaukasus.
Da det socialdemokratiske parti blev sprængt i 1903, sluttede Stalin sig til bolsjevikkerne. Han blev i 1913 atter arresteret og forvist til Sibirien, hvorfra han blev løsladt ved martsrevolutionen i 1917.
Den sovjetiske tid
I 1922 blev han det kommunistiske partis generalsekretær.
Stalin og det bolsjevikiske parti fortsatte den kurs som Lenin havde udpeget med oprettelsen af "proletariatets diktatur". En ide som Karl Marx i det 19. århundrede udviklede som den "videnskabelige socialisme" i modsætning til den "utopiske socialisme". Stalin fortsatte den brutale udrensning af sine politiske modstandere som Lenin havde påbegyndt efter revolutionen i 1917. Det skete ved at de blev skudt, og den 28. december 1934 fortsatte Stalin for alvor denne politik og han sendte i årene, der fulgte, millioner af mennesker i Gulag-koncentrationslejre. Det er usikkert, hvor mange sovjetiske borgere, der egentlig døde som et direkte eller indirekte resultat af Lenins og Stalins handlinger, men f.eks Profesor Rummel anslår et tal på omkring 55 millioner[2].
Stalin døde den 5. marts 1953 i Kreml i Moskva officielt af en hjerneblødning, ifølge rygter af rottegift. Den 25. februar 1956 blev Stalin fordømt af Khrusjtjov, og den 11. november 1961 blev Stalingrad omdøbt til Volgograd. Det blev den 30. oktober 1961 besluttet, at Stalins kiste den 31. oktober 1961 skulle fjernes fra Lenins mausoleum, og han ligger nu begravet ved Kremls mur.
MAVEPUSTER LENIN
var sovjetisk statsleder i perioden 6. november 1917 - 21. januar 1924 og en vigtig marxistisk revolutionær teoretiker. I vesten er der opstået en myte om, at han brugte fornavnet Nikolai som del af sit dæknavn.
Han blev født i Simbirsk som barn af Ilja Nikolajevich Uljanov og Maria Alexandrovna Blank. Han døde 54 år efter i byen Gorkij af et slagtilfælde. Han havde haft to tidligere slagtilfælde og blev desuden udsat for et attentatforsøg den 30. august 1918 af Fanja Kaplan.
Lenins ældre bror – Aleksandr Uljanov – blev i 1887 arresteret og hængt for at have planlagt at myrde zar Alexander 3. Henrettelsen af Aleksandr gjorde et uudsletteligt indtryk på Lenin. I efteråret 1887 blev Lenin bortvist fra universitetet i Kazan for deltagelse i et studentermøde. Han kastede sig med stor energi ind i studiet af Karl Marx og ikke mindst den revolutionære bevægelses historie.
Efter halvandet års intense selvstudier tog Lenin juridisk embedseksamen i St. Petersborg som bedste kandidat. I efteråret 1893 slog Lenin sig ned i St. Petersborg og blev medlem af en socialdemokratisk gruppe. Efter en rejse til Vesteuropa i 1895 var han med til at organisere Kampforbundet for arbejderklassens befrielse og begyndte at udgive en illegal avis. Lenin blev straks arresteret, og efter et års fængsel blev han forvist til Sibirien i tre år, hvor han levede i eksil fra 1897-1900.
Under forvisningen til Sibirien arbejdede Lenin med planerne om en illegal avis, som skulle tjene som redskab i opbygningen af en partiorganisation. Avisen, som hed Iskra (Gnisten) blev trykt i Leipzig i december 1900. Senere flyttedes trykkeprocessen til London, hvorfra aviserne blev smuglet til Rusland. Her opbyggedes et netværk af hemmelige agenter, som stod for distributionen. Ved den anden kongres i 1903 i det russiske socialdemokratiske parti fremtvang Lenin en sprængning af partiet mellem bolsjevikker ("flertalsmænd") og mensjevikker ("mindretalsmænd").
Den 9. januar 1905 - "den blodige søndag" - blev hundredevis af arbejdere dræbt under en fredelig demonstration foran Vinterpaladset i St. Petersborg. Massakren førte til strejker over hele Rusland, som først døde ud, da året var omme, da soldaterne i det store og hele var loyale overfor zaren. Ved denne lejlighed blev begrebet sovjetterne opfundet, og disse arbejderråd blev dannet i mange større byer. Mange opfatter denne revolution som en generalprøve på den efterfølgende revolution i 1917.
Efter februarrevolutionen i 1917 vendte Lenin tilbage til Petrograd (tidligere St Petersborg) fra Zürich og opfordrede til øjeblikkelig overtagelse af den politiske magt under sloganet "Al magt til sovjetterne". Efter oktoberrevolutionen i 1917 stod Lenin i spidsen for dannelse af den sovjetiske stat i Rusland. Lenin introducerede en kommunistisk økonomi og nationaliserede fabrikker, miner, banker mv. Han trak Rusland ud af første verdenskrig for at få bevæbnede styrker hjem fra fronten. Den efterfølgende borgerkrig blev en blodig affære, hvor der allerede under Lenin blev indført de terror-instrumenter, som ofte er blevet tillagt Stalin. Flere udenlandske magter blandede sig en kort overgang i krigen, men de væsentligste modstandere var lokale folkeslag, bønder samt tilhængere af Zar-styret eller det kortvarige demokrati som kommunisterne tog livet af. Da selv arbejderne protesterede heftigt mod kommunisternes økonomiske stramninger måtte Lenin en kort overgang indføre "den ny økonomiske politik", som midlertidigt og i begrænset omfang indførte kapitalistiske markedsmekanismer - specielt i landsbyerne, og som tillod privat produktion og handel. Lenin blev ramt af et slagtilfælde i marts 1923 og døde den 21. januar 1924.
MAVEPUSTER POL POL
(engelsk tekst)
The Khmer Rouge is remembered mainly for the deaths of an estimated 1.5 million people (estimates range from 850,000 to 3 million) under its regime, through execution, starvation and forced labor. Following their leader Pol Pot, the Khmer Rouge imposed an extreme form of social engineering on Cambodian society - a radical form of agrarian communism where the whole population had to work in collective farms or forced labor projects. In terms of the number of people killed as a proportion of the population (est. 7.5 million people, as of 1975), it was one of the most lethal regimes of the 20th century. One of their mottos, in reference to the New People, was: "To keep you is no benefit. To destroy you is no loss."
After four years of the brutal rule, the Khmer Rouge regime was removed from power in 1979 as a result of an invasion by the Socialist Republic of Vietnam. It survived into the 1990s as a resistance movement operating in western Cambodia from bases in Thailand. In 1996, following a peace agreement, their leader Pol Pot formally dissolved the organization. Pol Pot died April 15, 1998, never having been put on trial.[1]
MAVEPUSTER KIM IL SUNG
var Nordkoreas statsoverhoved mellem 1948 og hans død i 1994.
Han blev født af fattige forældre i Korea. De rejste hurtigt til Kina, og her blev han optaget som guerillasoldat, og som sådan var han med til at bekæmpe den japanske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig. Han flygtede til Sovjetunionen, der hurtigt fik øjnene op for hans talent. I 1945 vendte han tilbage til Korea og blev major i Den Røde Hær.
Den sydlige del af Korea blev befriet af USA, og derefter blev Korea delt i et kommunistisk Nordkorea og et vestvendt Sydkorea. I 1948 blev Kim Il-Sung Nordkoreas første leder. Han var utilfreds med, at Korea var delt i to stater, og han indledte en guerillakrig mod Sydkorea. Med Sovjetunionens hjælp fik han stablet en stor hær på benene.
Josef Stalin tillod, at han i 1950 invaderede Sydkorea, hvilket afstedkom Koreakrigen. Sydkorea var på nippet til at blive rendt over ende, men med især amerikansk hjælp lykkedes det at drive nordkoreanerne tilbage over grænsen. Nu var det Nordkorea, som var ved at tabe krigen, men så greb Kina militært ind på Nordkoreas side, og sydkoreanerne og amerikanerne måtte retirere. Den 27. juli 1953 blev der indgået våbenhvile, og våbenstilstandslinjen fulgte stort set den gamle grænse, som udgjordes af den 38. breddegrad. Der har aldrig været en officiel fredsslutning.
Efter krigen begyndte Kim Il- Sung at opbygge et af de mærkværdigste statsapparater, verden endnu har set. Hans ideer gik ud på, at landet skulle være totalt selvforsynende, men i virkeligheden var han meget afhængig af sovjetisk og kinesisk hjælp. Han gjorde sig selv til en slags jordisk gud og ville være et lys for den tredje verden. Nordkorea blev et paradis for terrorister, og landet sendte masser af våben til Iran, Syrien, Libanon og mange andre lande. Nordkorea var isoleret fra omverdenen, så man måtte sørge for underholding til folket. Filmindustrien var Kim Il-Sungs personlige legetøj. Han ejede alle filmstudier og biografer i Korea.
Efter hans pludselige død gik landet helt amok. Der blev erklæret tre års landesorg, og han blev ophøjet til "evighedspræsident"- selv den dag i dag kræves det, at man bærer et synligt badge med Kim Il-Sungs billede på tøjet.
MAVEPUSTER CHE GUEVARA
I 1955 mødtes Che Guevara og eksilcubaneren Fidel Castro. Dette møde blev et vendepunkt for Che Guevara, for her blev han overbevist om vigtigheden af en revolutionær, væbnet kamp. Han blev medlem af Fidel Castros 26. juli bevægelse, der tog magten på Cuba i 1959. Efter Fidel Castros magtovertagelse blev Che Guevara kommandant for La Cabaña fængslet.
Stedet blev fyldt op med 800 mennesker, selv om der kun var plads til 300. Det var tidligere soldater og politifolk under Batista-styret, journalister, forretningsfolk og handlende. Che Guevara var leder af appeldomstolen, men omstødte angiveligt ikke en eneste dom. Det er usikkert, hvor mange der blev henrettet i det halve år, hvor Che Guevara var leder - en kilde peger på 179, en anden på omkring 400, atter andre siger over 500. Blandt de henrettede var også børn. Che Guevara tog ifølge øjenvidner ofte selv pistolen i hånden og gjorde arbejdet.
I 1960 oprettede Che Guevara Cubas første "forbedringsarbejdslejr" for politiske fanger, som hurtigt blev fulgt af flere. I løbet af 60erne interneredes ca. 30.000 fanger i disse lejre, et sted mellem 7.000 og 10.000 blev henrettet her. I den første lejr, Che Guevaras, blev de, der havde forbrudt sig imod "den revolutionære moral" interneret, bl.a. folk der havde gjort sig skyldige i druk, løsgængeri, manglende respekt for autoriteter, dovenskab og afspilning af høj amerikansk musik. De blev genopdraget gennem arbejde.
Efter høje poster i den nye regering som bl.a. industriminister, chef for nationalbanken og udenrigsminister, forlod Che Cuba i 1966 med håbet om at gennemføre lignende revolutioner andre steder i verden. Først i Den Demokratiske Republik Congo og senere i Bolivia, hvor han tilbragte det sidste halve år af sit liv i regnskoven. Den 8. oktober 1967 lokaliserede bolivianske specialenheder resterne af Che Guevaras mænd, hvorefter de hurtigt nedkæmpede dem. Che blev under skudvekslingen ramt flere gang i benene, omringet og udmanøvreret. Han overgav sig ved at råbe: "Skyd ikke! Jeg er Che Guevara og mere værd levende end død.". På en båre blev han transporteret til den nærtliggende bolivianske landsby La Higuera og indespærret i en skole. Dagen efter, den 9. oktober 1967, blev han henrettet efter ordre fra de bolivianske militærledere, på trods af at CIA ville have ønsket at han skulle holdes i live for enhver pris
MAVEPUSTER MAO TSE TUNG
(Engelsk tekst)
Regarded as one of the most important figures in modern world history,[2] Mao is still a controversial figure today, over thirty years after his death. He is held in high regard in China where he is often portrayed as a great revolutionary and strategist who eventually defeated Chiang Kai-shek in the Chinese Civil War, and transformed the country into a major power through his Maoist policies. However, many of Mao's socio-political programs such as the Great Leap Forward and the Cultural Revolution are blamed by critics from both within and outside China for causing severe damage to the culture, society, economy and foreign relations of China, as well as enormous and unnecessary loss of lives, a peacetime death toll in the tens of millions.[3]
Although still officially venerated in China, his influence has been largely overshadowed by the political and economic reforms of Deng Xiaoping and other leaders since his death
Og så mener MAVEPUSTEREN ALLAN og Den røde radio DR, at højrefløjen opfordrer til vold!
Min hyldest til Blog-kollega Kim Møller, URIASPOSTEN
http://www.uriasposten.dk/
Nuk ka komente:
Posto një koment