e premte, 3 gusht 2007

Dansk vs. "udenlandsk" kriminalitet.

Politiets døgnrapport, Kbh. Vestegn:

http://www.politi.dk/Vestegnen/da/lokalnyt/Doegnrapporter/Doegnrapport+uge+31.htm


Tricktyve i Gladsaxe

Mandag den 30. juli kl. 1945 var 3 kvindelige tricktyve på spil hos en 83-årig kvinde på Lillemosevej i Gladsaxe. Det lykkedes de 3 kvinder at komme ind i lejligheden under påskud af, at de ville aflevere noget tøj til en nabo. Den 83-årige fattede mistanke og da tricktyvene følt sig afsløret, forsvandt de i løb ad Sandtoften. De beskrives som: A, kvinde, udlandsk herkomst, 20 – 25 år, 165 – 170 cm høj, iført sort top og sorte benklæder. B, kvinde, udlandsk herkomst, 40 – 45 år, 160 – 165 cm høj, iført mørkt strikket tøj. C, kvinde, udlandsk herkomst, ca. 50 år, fedladen, iført brun/gylden frakke.
Til top

Butikstyv i Netto på Hvidovrevej

Mandag den 30. juli ved 20 tiden gjorde to kunder opmærksomme på, at en ca. 25 årig mand netop havde stjålet varer, som han var på vej ud af forretningen med i to tasker.
En ansat løb straks uden tøven efter den formodede butikstyv, som han hurtigt fik indhentet, og bad ham om at udlevere varerne. Butikstyven smed derefter den ene taske fra sig og fik held til at løbe væk.
Det viste sig, at butikstyven først havde stjålet de to tasker, og derefter havde fyldt dem op med diverse varer fra forretningen. Blandt andet havde han stjålet en DVD afspiller.
Gerningsmanden beskrives som værende en mand af dansk udseende på ca. 25 år. Han var 170 til 175 cm høj, og var blandt andet iført en sort skjorte med hvidt mønster og en sort kasket.
Det lokale politi foretager nu efterforskning i sagen.
Til top

Overfald ved Storekær i Rødovre

Mandag den 30. juli blev en 24 årig mand fra Rødovre helt umotiveret overfaldet af flere gerningsmænd, da han kort efter kl. 23 var på vej hjem.
Han har forklaret til politiet, at han var på vej hjem efter et besøg hos en bekendt i København. Han stod ved 23 tiden af toget ved Rødovre Station og gik derefter direkte mod sin bopæl i ”Kærene”.
Da han nåede krydset Storekær / Agerkær mærkede han pludseligt et hårdt slag i baghovedet. Han mistede balancen og forsøgte at løbe væk, men fik blot tildelt flere slag i hovedet. Herefter faldt han om på fortovet. Gerningsmændene løb derefter fra stedet i retning mod Brøndby Øster.
Motivet til overfaldet er helt ukendt. Den overfaldne 24 årige har forklaret, at han ikke havde noget udestående med nogen, ligesom han heller ikke har fået stjålet noget ved det grove overfald.
Det lokale politi i Rødovre på telefon 36321448 hører gerne fra personer, der kan bidrage med oplysninger til sagen.

------------------------------

Nuk ka komente: